IMPROVE-IT2: Kan individualiseret opfølgning med viden fra blodprøver øge overlevelsen for colorectal cancerpatienter?
I løbet af de sidste ti år er forskere blevet langt klogere på, hvordan cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) fra blodprøver kan bruges i kræftopfølgning: Studier peger på, at ved at måle mængden og typen af ctDNA i blodet hos patienter, der har afsluttet deres behandling, kan man tidligt opdage tilbagefald og dermed forbedre overlevelsen for forskellige kræftformer.
I IMPROVE-IT2-studiet ønsker ansøgerne at afdække, om ctDNA som biomarkør også kan forbedre påvisningen af tilbagefald hos patienter med colorectal cancer i stadie III (CRC III).
I dag følger disse patienter et standardiseret opfølgningsprogram, der omfatter CT-skanning 12 og 36 måneder efter operationen. Men da 75 procent er helbredt efter operationen, kan ressourcerne betragtes som 'spildt' på størstedelen af patienterne, mens overlevelsen er lav for de resterende 25 procent. Det skyldes, at tilbagefaldet i de fleste tilfælde opdages for sent til at tilbyde kurativ behandling.
DCCC støtter gennemførelsen af det nationale, randomiserede interventionsstudie IMPROVE-IT2, hvor overlevelse og omkostninger ved individualiseret ctDNA-baseret opfølgning sammenlignes med det nuværende opfølgningsprogram for CRC III-patienter.
Projektets navn: IMPROVE-IT2: Implementing non-invasive circulating tumor DNA analysis to optimize the operative and postoperative treatment for patients with colorectal cancer – Intervention Trial 2
Hovedansøger: Professor Claus Lindbjerg Andersen, Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, på vegne af IMPROVE-IT2 studiegruppen
Beløb: 500.000 DKK
Kan kunstig intelligens forbedre livskvaliteten for kvinder, der er blevet opereret for brystkræft?
3500 kvinder modtager årligt brystbevarende kirurgi i Danmark. Formålet med behandlingen, der ud over kirurgi ofte også indebærer strålebehandling, er at kontrollere sygdommen, samtidig med at brystet bevares med et godt kosmetisk resultat.
I kliniske forsøg laves der kosmetisk resultatsvurdering (CO) ved hjælp af en 4-punkts skala. Her sammenlignes det behandlede bryst med det andet bryst. Det viser sig, at patienter med de to laveste scores i CO (hhv. 'rimelig' og 'dårlig') også oftere har en lavere kropslig selvvurdering, finder sig selv mindre seksuelle attraktive og generelt har en lavere livskvalitet end de med høj score.
Ni ud af ti patienter behandles dog uden for kliniske forsøg, og her er der i dag ingen systematisk opmærksomhed på den kosmetiske resultatvurdering. Samtidig oplever sundhedssystemet i disse år et pres, der medfører færre opfølgningsmøder, og dermed begrænset opmærksomhed på kosmetisk resultatvurdering og det patientreporterede udfald (PROMs) for denne patientgruppe.
Dansk Bryst Cancer Gruppe (DBCG) har imødegået det ved at udvikle et elektronisk PROMs-værktøj, der tillader patienter at rapportere regelmæssigt om deres fysiske og mentale helbred hjemmefra. Der er også en dedikeret PROMs-spørgeskema (BREAST-Q) til CO, og denne skal implementeres nationalt – i den forbindelse forventer DBCG, at hver femte patient vil reportere et rimeligt eller dårligt CO.
Projektet, som DCCC yder støtte til, har to mål: For det første ønsker ansøgerene at forbedre objektiv CO-vurdering ved at anvende kunstig intelligens på et stort antal fotos fra danske randomiserede forsøg. For det andet sigter man mod at udvikle et foto-værktøj, hvor patienterne selv kan udføre en objektiv vurdering af deres kosmetiske resultat. Dette kombinerer subjektive BREAST-Q-data med objektive vurderinger og kategoriserer patienterne i fire grupper. Målet er at forbedre opfølgningsbehandlingen og dermed være i stand til at henvise patienter til yderligere behandling baseret på deres specifikke behov.
Projektets navn: Empowering breast cancer patients to assess and address their breast costmetic outcome after breast conserving therepy
Hovedansøger: Lektor Jasper Albertus Nijkamp, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Dansk Center for Partikelterapi, på vegne af Det nationale forksningscenter DCCC Stråleterapi
Beløb: 500.000 DKK
Hvordan sikrer vi flest mulige sygdomsfrie leveår med god livskvalitet til den enkelte patient med kronisk knoglekræft?
Myelomatose, også kaldet knoglekræft, er en kronisk sygdom, hvor patienterne typisk behandles intensivt over flere omgange, med mellemliggende perioder, hvor sygdommen er i ro. De seneste to årtier er der sket markante forbedringer i overlevelsen efter myelomatose, men desværre er patienterne ofte ramt af mange symptomer til den kroniske kræftsygdom og har en lav helbredsrelateret livskvalitet, også sammenlignet med andre kræftpatienter.
I dag tilbydes patienterne et standardiseret opfølgningsprogram, der har til mål både at opspore sygdomsprogression, administrere kontinuerlig, vedligeholdende eller knoglestyrkende behandling samt at optimere livskvalitet og håndtere senfølger.
Men både komplikationer, senfølger samt rehabiliteringsbehov varierer markant fra patient til patient, og det nuværende standardiserede opfølgningsforløb er derfor ikke optimalt. Målet med projektet, som DCCC yder støtte til, er således at generere viden om behovet for opfølgning efter intensiv myelomatosebehandling fra patientens perspektiv. Dette skal danne grundlag for et mere målrettet og individualiseret opfølgningsforløb, så der sikres den rette hjælp til den enkelte i det kroniske kræftforløb.
Projektet skal bygge på patientrapporterede data (PRO-data) fra behandlingsopstart og 2 år frem fra en myelomatosepopulation. Denne PRO-data er ikke selekteret, det er således real-world-data. Ved at koble PRO-data med registerdata om den enkeltes sygdomsforløb analyseres hvilke faktorer, der påvirker livskvaliteten for patienterne.
Den genererede viden skal bidrage med et patientperspektiv koblet på hårde endepunkter som progressionsfri overlevelse, samt forbedre senfølgeindsatsen efter myelomatosebehandling og muliggøre individualiseret rehabilitering og opfølgning. Det overordnede formål med projektet er således at estimere antal gode sygdomsfrie leveår med myelomatose efter de forskellige behandlingsregimer, hvilket ansøger håber kan danne et større fagligt grundlag for målrettede senfølge-, rehabiliterings- og psykosociale indsatser for dem, der har behov for det.
Projektets navn: Sygdomsfrie leveår med god livskvalitet – opfølgning af danske patienter med myelomatose
Hovedansøger: Afdelingslæge, seniorforsker og klinisk lektor Lene Kongsgaard Nielsen, Afdeling for Blodsygdomme, Regionshospitalet Gødstrup og Quality of Life Research Center, Odense Universitetshospital.
Beløb: 500.000 DKK
RESPONSE: Kan ctDNA-teknologi og patientorienteret opfølgning føre til bedre monotorering og behandling af senfølger for tyk- og endetarmskræft-patienter?
Patienter, der er blevet opereret for tyk- og endetarmskræft stadie I og II følger i dag et standartiseret opfølgningsprogram, hvor de tilbydes CT-scanninger 12 og 36 måneder efter operation. Programmet fokuserer ensidigt på opsporing af tilbagefald, hvilket kun få i patientgruppen får.
Majoriteten af patienterne har således ikke gavn af opfølgningsprogrammet i dag. Til gengæld oplever op mod halvdelen af alle patienter moderate til svære psykiske og/eller fysiske senfølger, og der findes intet standardiseret program til at opspore og behandle disse. Det er ambitionen fra projektet RESPONSE, som der ydes støtte til, at ændre dette.
I et forskerinitieret interventionsstudie bruges information fra serielle blodprøver, hvor der måles på niveauet af ctDNA, til at udpege det mindretal af patienter, der faktisk har gavn af CT-scanninger. CtDNA har vist sig at være en effektiv biomarkør til at prædektere tilbagefald med høj sensitivitet og specificitet, og det forventes dermed, at denne ændring ikke vil forringe chancerne for at finde tilbagefald, nærmere tværtimod.
Ændringen medfører, at der frigøres ressourcer, som kan bruges til løbende monitorering og behandling af fysiske og psykiske senfølger. Fysiske senfølger vil blive behandlet i specialiserede senfølgeklinikker og psykiske senfølger vil blive adresseret med specialiseret terapeutisk indsats.
Det nye opfølgningsprogram vil blive understøttet af en digital care-guide i form af en eksisterende app (Emento), som øger patientautonomien. Efter 3 års opfølgning vil gruppen bag ansøgningen sammenligne livskvalitet og senfølgegener mellem patienterne i det nye program og det eksisterende program. Her forventes det at et helhedsorienteret, patientstyret opfølgningsprogram vil forbedre livskvaliteten, uden at forringe overlevelsen eller øger omkostningerne.
Projektets navn: RESPONSE: Opfølgning af tarmkræftpatienter - nu digitalt og behovsbaseret. Et nationalt interventionsstudie for statie I og II patienter.
Hovedansøger: Professor og overlæge Peter Christensen, Mave Tarm Kirurgi, Aarhus Universitetshospital på vegne af RESPONSE gruppen.
Beløb: 500.000 DKK
Kan ctDNA bruges som en effektiv guide i behandlings-monitoreringen af lungecancer-patienter?
Der er stor variation i behandlings-effektiviteten for patienter, der behandles for lungekræft. Det er derfor vigtigt at monitorere, om den individuelle patients behandling virker, så vi undgår ineffektive, bivirkningstunge og dyre behandlinger, der i sidste ende kan føre til forringet livskvalitet og overlevelse. I dag foregår monitoreringen af patienter med uhelbredelig lungekræft i et standardiseret behandlingsforløb, hvor omdrejningspunktet er skemalagte CT-skanninger.
Formålet med det nationale, randomiserede interventionsstudie, som DCCC yder støtte til, er at undersøge, om detektering af ctDNA i blodprøver kan erstatte standard CT-skanninger i behandlingsforløbet og kontrolforløbet hos patienter med uhelbredelig lungekræft. Målet er en mere præcis og individualiseret monitorering og opfølgning, som potentielt kan spare patienterne for unødige behandlinger og bivirkninger - samt spare sundhedsøkonomien for unødvendige CT-scanninger.
Ud over det randomiserede studie, hvor ansøger forventer at i alt 350 patienter skal indgå, foretages der også sundhedsøkonomiske cost-benefit beregninger i forbindelse med projektet. I opgørelsen af effektmålene indgår antal modtagne kræftbehandlinger, bivirkninger, samt udgifter til bivirkninger (medicinering, indlæggelser, konsultationer) og livskvalitet. Hermed bliver det muligt præcist at opgøre, om det kan gavne både patienterne og undhedsøkonomien at monitorere denne patientgruppe vha. blodprøver frem for CT-skanninger. Ansøger vurderer, at resultaterne af studiet kan blive fundamentet for at ændre klinisk praksis for behandlingsmonitorering og opfølgning af lungekræftpatienter.
Projektets navn: Circulating tumor DNA guided treatment monitoring in advanced lung cancer – a randomized interventional study
Hovedansøger: Lektor og dr. med. Malene Støchkel Frank, Kræftafdelingen, Sjællands Universitetshospital
Beløb: 500.000 DKK
Kan vi forbedre opsporing og opfølgningen for kvinder, der er blevet behandlet for vulvacancer?
Vulvacancer, altså kræft i de kvindelige ydre kønsorganer, er en sjælden sygdom, som ikke tidligere har fået stor forskningsmæssig opmærksomhed. Behandlingen, som oftest består af kirurgi og eventuelt adjuverende stråle-kemoterapi, medfører høj risiko for senfølger, og er desuden associeret med høj risiko for recidiv.
Det aktuelle standardiserede opfølgningsprogram består af samtale og gynækologisk undersøgelse. I dag er detektering af lymfeknudemetastaser og forekomst af hudsygdommen lichen sclerosus og deraf følgende præcancrose dVIN (differentieret vulvar intraepithelial neoplasi) de eneste kendte kliniske biomarkører for recidiv. Allokering til postoperativ stråle-kemoterapi sker ved forekomst af lymfeknudemetastaser, og opfølgningen er ens for alle patienter.
Projektet, som DCCC yder støtte til, har til formål at optimere det nuværende opfølgningsprogram ved at undersøge, om specifikke varslingssymptomer kan prædiktere et recidiv af sygdommen, samt om besvarelse af spørgeskemaer, kombineret med algoritme-bestemt telefonisk kontakt i opfølgningsforløbet, kan bidrage til tidlig opsporing af recidiv og tidlig identifikation af patient-rapporterede senfølger. Endvidere ønsker ansøgerne at undersøge, om man kan identificere relevant cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) i blodprøver fra patienter med vulvacancer, således at man i fremtiden kan anvende ctDNA til forbedret allokering af patienter til adjuverende behandling samt til tidligere recidivopsporing i opfølgningsforløbet.
Projektets navn: The value of patient reported outcome measure assessment and circulating tumor DNA to detect early relapse during surveillance in women with vulva cancer
Hovedansøger: Ph.d. Studerende Louise Krog, Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet
Beløb: 496.200 DKK
