DCCC - Danish Comprehensive Cancer Center er et nationalt, virtuelt center, der arbejder for at skabe optimale forhold for dansk kræftforskning og -behandling. DCCC understøtter, at kræftlæger og forskere på tværs af landsdele og institutioner deler ny viden og nye behandlingsmetoder hurtigere og mere systematisk, så vejen fra forskning til klinik forkortes. Alt sammen for at bidrage til en bedre kræftbehandling i Danmark.

DCCC drives i et samarbejde mellem regionerne, de sundhedsvidenskabelige fakulteter og Kræftens Bekæmpelse og er forankret i et nationalt sekretariat.

Du kan læse mere om baggrunden for DCCC i aftalepapiret mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner.

DCCC – Danish Comprehensive Cancer Center er et nationalt center, der arbejder for at skabe optimale forhold for dansk kræftforskning og -behandling.