Når I har modtaget støtte fra DCCC, er der ting I skal holde jer for øje undervejs i bevillingsperioden samt ved initiativets afslutning.

Undervejs i bevillingsperioden
Som bevillingsmodtagere er I en del af initiativer under DCCC. Her medfølger en række krav og muligheder, herunder at f.eks. netværksmøder annonceres i god tid på vores kanaler og løbende afrapportering af aktiviteter. I kan læse mere om dette under fanen ‘undervejs i bevillingsperioden’.

Afsluttende regnskab og erfaringsopsamling
Der skal aflægges et endeligt regnskab senest tre måneder efter initiativets afslutning – dog senest to år efter bevillingen er modtaget med mindre andet er aftalt.

Når et initiativ afsluttes, skal bevillingshaver

  1. udfylde et skema om de konkrete aktiviteter og perspektiver for initiativet (skabelon for erfaringsopsamling)
  2. aflægge et regnskab.

Vi anbefaler at I orienterer jer i vores regnskabsskabelon og dokumentationskrav inden opstart af initiativet, så I sikrer jer, at der ikke afholdes udgifter, som ikke kan dækkes af bevillingen (fx transport internt i Danmark, som ikke vedrører eksterne oplægsholdere).
Dette kan I læse mere om under fanen 'Afslutning af initiativet´